Omsorgscenteret Nordhøj

Kvalitetsstandard for visiteret forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre

Formål

Formålet er, at tilbyde aktiviteter på kommunens fem omsorgscentre, som med en socialpædagogisk og rehabiliterende tilgang skal medvirke til, at danne netværk blandt deltagerne, og forebygge social isolation og ensomhed.

Målet er at yde hjælp, motivation og støtte til at udvikle, styrke eller fastholde ressourcer og færdigheder, som  bidrager til at oprette eller bevare et aktivt og værdifuldt hverdagsliv.

Aktiviteterne tilrettelægges i sociale rammer med henblik at fremme den enkeltes livskvalitet og skabe meningsfuldhed i hverdag.

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 79.

Hvem kan modtage ydelsen

Borgere med behov for støtte til at deltage i sociale arrangementer og aktiviteter, og som på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at anvende eksisterende aktivitetstilbud, eksempelvis på de brugerstyrende centre.

Borgere som er selvhjulpne og selvtransporterende.

Borgere der bor i plejebolig visiteres ikke, men kan deltage i aktiviteterne.

Hvilken aktivitet kan indgå i ydelsen

Centrene tilbyder fysiske, sociale og kognitivt udviklende aktiviteter som foregår i grupper. Størrelsen på gruppen afhænger af aktiviteten.

Ydelsens omfang

Borgeren henvises som udgangspunkt til det omsorgscenter som ligger tættest på bopælen.

Der visiteres mindst 15 borgere pr. center.

Borgerne visiteres som udgangspunkt 1 – 2 halve dage om ugen.

Der visiteres til tilbuddet i en periode på 6 måneder, med mulighed for forlængelse.

Aktiviteterne har lukket weekender, helligdage samt 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag (24.12) og

nytårsaftensdag (31.12).

Egen betaling

Ydelsen er gratis.

Der kan være udgifter i forbindelse med brug af materialer.

Der er ikke transport til tilbuddet.