28. september 2022
Festlig underholdning med duo’en Stine & Martin
Mandag formiddag den 12. september 2022, havde Nordhøj besøg af det utrolig festlige og sjove makkerpar Stine & Martin.
Stine er tidligere bakkesangerinde, hvilket vi også hørte sange fra. Et revynummer blev det også til, som i tidernes morgen blev udført at Grethe Sønck og Volmer Sørensen.
”Mormors kolonihavehus” blev fremført af en udklædt Stine, stort set alle sang med på den fine sang.
Formiddagen sluttede af med et potpourri af Tommy Seebach.
Alle sangene kunne de fleste synge med på, og indimellem sangene blev der lavet sjov – også med publikum.
Da showet var slut, var alle enige om at det havde været en forrygende formiddag.